ag-landsholdet.dk
den officielle hjemmeside for det danske agilitylandshold

NM 2008 "MINUT FOR MINUT"

24-11-2008
Ja, vi skrev i går at vi ville vende tilbage senere, men på det tidspunkt regnede vi ikke med, at det ville blive så meget senere. Desværre indtraf det, som absolut ikke måtte ske midt under finaleløbene, at computeren løb tør for strøm. Desværre viste det sig, at det at opdrive en stikkontakt, hvorfra vi kunne tappe strøm til at færdiggøre vores beretning, var absolut umuligt, og da vi desværre ikke er i besiddelse af et back-up batteri sluttede NM 2008 uden at vi havde mulighed for at opdatere Jer hjemme i Danmark om de individuelle resultater. SURT - SURT - SURT :-((((
Her fra ag-landsholdet.dk skal lyde der en stor undskyldning til alle Jer, som forsøgte at følge med i NM. Vi håber det lykkedes Jer at få de sidste resultater ad anden vej :-) Det var i hvert fald ikke særligt tilfredsstillende (og brugbare) forhold vi som "officielle" repræsentanter fra pressen fik under dette års NM :-(

I mellemtiden er landsholdsdeltagerne og de få trofaste supportere nået hjem til Danmark igen. Dermed kan vi også gøre status på den danske medaljehøst ved dette års NM:

  • Mellemholdet vandt guld. Stort tillykke til Jesper/Indy, Dorthe/Djohs, Natasha/Doobi og Ann-Brit/Duddi for det flotte resultat.
  • Det store hold vandt sølv. Tillykke til Peter/Tempo, Lis/Frøken, Sarah/Simic og Mai-Britt/Coy.
  • Susanne/Unique vandt bronze individuelt. Stort tillykke.
  • Jesper/Indy vandt bronze individuelt. Også stort tillykke til dem.
  • Sarah/Simic vandt bronze individuelt. Også stort tillykke til dem.

I alt 8 af 12 danske ekvipager kvalificerede sig til det afsluttende agilityløb, som afgjorde de individuelle placeringer. Ud over de 3 individuelle medaljetagere kender vi p.t. ikke slutresultaterne, da disse ikke er offentliggjort på norsk kennel klubs hjemmeside. Måske landsholdslederen har modtaget trykte resultatlister. Dette vil vi undersøge, og i så fald vende tilbage med yderligere opdateringer her på hjemmesiden.

Afslutningsvis skal der også her på hjemmesiden lyde en stor tak for en god tur til samtlige landsholdsdeltagere, landsholdsledelse (Maj-Brit og Susanne) samt de trofaste  supportere (Kim, Jan, Yvonna, Anders, Jacob og Silje). Det var som sædvanlig en fornøjelse at være sammen med Jer.
 

SØNDAG:

23-11-2008/13:30
Så fik vi de endelige resultatlister, og det viste sig, at også Natasha/Doobi og Mai-Britt/Coy fik "sneget sig" i finalen som nr. 10. Jesper/Indy er nr. 3, Ann-Brit/Duddi nr. 7, Sarah/Simic nr. 1, Peter/Tempo nr. 4, Susanne/Unique nr. 5 og Poul/Angel nr. 9.
Vi er allerede i gang med mellemhundene, og Natasha/Doobi løb fejlfrit. Ann-Britt/Duddi fik 5 fejl.

Vi vender tilbage senere :-)
 

23-11-2008/12:45
Så fik vi kåret de sidste holdmestre her ved NM. Sverige sluttede sidst p.g.a. de 3 disk fra SP-løbet. Nr. 3 blev Norge, nr. 2 blev Danmark, og Finland vandt for de store hunde efter 3 fejlfrie AG-løb.

Lis/Frøken fik desværre en disk, da Frøken tog en forkert forhindring. Mai-Britt/Coy fik 5 fejl, da Coy sprang nedgangen på balancebommen. Sarah/Simic løb et fejlfrit løb i tiden 34,97 sek. og Peter/Tempo fik 5 fejl i tiden 34,17 sek. Totalt 10 fejl i de 2 holdløb. Både Sarah/Simic og Peter/Tempo kvalificerede til den individuelle finale, Sarah/Simic som nr. 1.
 
23-11-2008/12:20
Så har vi fundet de første 2 hold nordiske mestre. For de små hunde vandt Sverige foran Norge og Finland. Danmark sluttede på en lidt skuffende sidsteplads. Susanne/Unique og Poul/Angel løb begge fejlfrie AG-løb, som rakte til finalepladser i den individuelle finale for dem begge. Jørgen/Billy fik 5 fejl, og Laila/Louie fik 10 fejl.

Hos mellemhundene løb Dorthe/Djohs, Jesper/Indy og Ann-Brit/Duddi alle fejlfrit, og dermed lagde de maksimalt pres på Norge, som førte efter SP-løbet. De 2 første norske ekvipager løb fejlfrit, den 3. fik 5 fejl, og dermed skulle sidste norske hund løbe fejlfrit. Det klarede de ikke, og dermed kunne Danmark løbe med det nordiske mesterskab for hold hos mellemhundene. RIGTIG STORT TILLYKKE :-)))

Jesper/Indy og Ann-Brit/Duddi er begge kvalificerede til det afsluttende AG-løb om den individuelle titel. Jesper ligger nr. 3, men med ca. 3 sek. op til den førende eks-verdensmester Jari Suomalainen/Frodo.

Banen bygges nu om til de store hunde, hvor Danmark jo ligger nr. 2 efter SP-løbet :-) Vi krydser fingre og håber på endnu et nordisk holdmesterskab.
 

23-11-2008/10:45
Så blev de store hunde færdige. Danmark ligger nr. 2 knap 4 sek. efter Finland. Norge ligger nr. 3 (med 10 fejl), mens Sverige er sidst efter 3 disk.
Nu bygger de banen om til det første AG-løb. Vi vender tilbage senere :-)
 
23-11-2008/10:20
Her kommer så dagens første opdatering fra Hamar:

Hos de små hunde ligger Danmark nr. 3 efter SP-løbet med samlet 15 fejl. Foran ligger Sverige og Norge, som hver har 5 fejl. Tidsmæssigt ligger Sverige ca. 7 sekunder foran, mens Norge, Danmark og Finland ligger på nogenlunde samme tid. Finland har som sidste hold også 15 fejl med sig. Individuelt er Susanne/Unique bedst placerede dansker som nr. 5. De fire ekvipager foran er alle fejlfrie efter SP-løbet.

Hos mellemhundene ligger Danmark nr. 2 efter SP-løbet med 0 fejl. Foran ligger Norge (ca. 2½ sek.). Sverige som nr. 3 med 5 fejl og Finland sidst med 15 fejl. Bedst placerede dansker er Jesper/Indy som nr. 3.

Hos de store hunde løb Lis/Frøken fejlfrit, Mai-Britt/Coy fik 5 fejl, Sarah/Simic fejlfrit og Peter/Tempo fejlfrit. Sarah/Simics tid var 33,77 sek. og Peter/Tempo løb på flotte 33,65 sek. Konkurrencen er stadig i gang. Vi vender tilbage med slutresultatet.

FREDAG OG LØRDAG:

22-11-2008/21:50
Her følger dagens sidste hilsen fra Hamar. Lodtrækningen til morgendagens NM resulterede i, at de små hunde starter som hold nr. 3, mellemhundene ligeledes som hold nr. 3, mens de store hunde får lov til at lægge ud som hold nr. 1.

Eftermiddagens agilityresultater endte med et par norske championater til Sarah/Simic og Susanne/Unique, der begge sluttede som nr. 2 i deres AG-løb. Sarah/simic var kun 2/100 af et sekund efter den finske vinder, mens Susanne/Unique efter en noget kaotisk tur over A'et (Unique var lige ved at løbe ned igen, da Susanne skiftede bagom A'et) sluttede et lille sekund efter den svenske vinder (Eva Leandersson).

Søndag lægger vi ud med træning kl. 07.00. Hvert hold er tildelt 10 minutter til træning, og Danmark er sidste hold i ringen. Kl. 08.00 er der officiel indmarch og åbning, hvorefter konkurrencerne går i gang. De norske arrangører regner p.t. med, at vi er færdige med konkurrencerne kl. ca. 14.00, således at vi kan nå præmieoverrækkelsen inden juniorhandlerne skal til i ringen.

Hermed slut for en ganske løfterig dag her i Hamar, hvor flere af de danske ekvipager viste flot agility. Vi glæder os til morgendagens NM, og forhåbentligt en masse medaljer til dansk agility :-)
 

22-11-2008/12:55
Hos de store hunde endte Peter/Tempo på en samlet 6. plads efter 4 finner og en svensker. Lis/Frøken endte som nr. 11. Sarah/Simic og Mai-britt/Coy fik begge slalomfejl (fejl i f.m. indgangen). Birthe/Sammie fik en nedrivning på dobbeltspringet.

I mellemtiden er banen bygget om til agility.
Hos de små hunde løb Susanne Prier 2 fejlfrie løb med Unique og Spirit. Poul/Angel og Laila/Louie fik hver 5 fejl (nedgangsfejl på balancebommen, mens Jørgen/Billy fik en disk, da Billy tog et spring bagfra.
Hos mellemhundene fik Betina/Dio, Jesper/Indy, Dorthe/Djohs og Ann-Britt/Duddi alle en disk, mens Natasha/Doobi som bedste dansker blev nr. 9 med 5 fejl (også nedgangen på balancen).
Nu skal de store hunde til at gå banegennemgang. Vi vender tilbage med resultaterne senere.

Til de af Jer, som måtte være interesserede i det kan jeg oplyse, at vi løber på et kunstgræsunderlag, som desværre ikke er helt jævnt. Der er dels nogle buler i tæppet, og samlingerne mellem banerne er heller ikke specielt gode. Indtil videre er der dog ikke nogen, som er faldet på grund af ujævnhederne, men underlaget er også glat, hvorfor man skal være forsigtig ved retningsskift.
Til morgendagens NM har hver af de 4 landshold fået stillet et omklædningsrum til rådighed, således at vores hunde kan være i fred og ro mellem løbene. I dag har de stået i deres bure på tilskuertribunen, og det er gået ok. På trods af hallen er så stor, er der faktisk ganske begrænset med støj fra gøende udstillingshunde, som der jo er masser af i hallen, da norsk kennel klub holder 110 års jubilæumsudstilling.

Derudover kan jeg fortælle de af Jer, som elsker at hade DKK's præmiekuponer, at forholdene i Norge er endnu ringere. Som præmier uddeles værdikupon pålydende en "½ eller 1 ANDEL". Denne "halve eller hele ANDEL" kan så veksles til nogle ubeskriveligt kedelige præmier (platter, snapseglas, nummerskiltholdere (til en værdi af 10 kr.) i den norske kennel klubs stand.
Så tro mig - det er trods alt bedre at vinde en værdikupon til en værdi af 25 kr., som så kan ombyttes til kennelklub- eller andre hundeartikler i de stande, som er på udstillingsområdet :-(

 

22-11-2008/10:35
Landsholdet er som bekendt samlet til NM her i weekenden i Hamar i Norge. Lørdagen står på officielt stævne, hvor alle landsholdsdeltagerne får lejlighed til at prøve underlag og forhindringer af, inden det i morgen søndag går løs med NM.

I sidste øjeblik har det desværre været nødvendigt at foretage en ændring på det lille hold. Lillian/Mille meldte torsdag afbud, da Mille har været så uheldig at blive løbet over ende af Lillians anden hund (Timon) hjemme i haven. Mille har slået skulder og ryg, og selv om hun blev behandlet allerede onsdag, følte Lillian ikke, at hun var så tilpas klar, så hun turde tage chancen og lade Mille løbe til NM.
Det betyder så, at Laila Carsten med Louie indtræder på holdet som 4. hund. Laila/Louie var jo også med på VM-holdet tidligere i år, så de har jo prøvet at stå der tidligere til et mesterskab, så det skal nok gå alt sammen.

Her under lørdagens konkurrencer har vi indtil videre afviklet SP kl. 3 for små og mellem hunde. Hos de små hunde opnåede Poul/Angel en 3. plads i tiden 34,47 sek., kun knap et sekund efter vinderen Eva Leandersson fra Sverige. Poul var endda nede at ligge en gang under banegennemløbet, men kom op igen og færdiggjorde et godt SP-løb. Laila/Louie kom også fejlfrit igennem, mens Jørgen/Billy og Susanne/Unique begge trak en disk.
Hos mellemhundene opnåede Jesper/Indy en 2. plads, kun slået af den tidligere verdensmester fra Finland (Jari Suomalainen/Frodo). Også Natasha/Doobi, Ann-Brit/Duddi  og Dorthe/Djohs løb fejlfrie SP-løb.
Lige nu er de store hunde i gang, og foreløbig har Peter/Tempo og Lis/Frøken løbet fejlfrit. Vi vender tilbage senere.

 

Copyright © AG Landsholdet